Nyheder

Vi åbner op igen udendørs

26-02-2021

DGI Skydnings anbefalinger til aktiviteter under corona

Det stiller særlige krav til foreninger, skydebaner, frivillige og udøvere at gennemføre skydeaktiviteter i en tid med Covid-19. Her på siden finder du DGI Skydnings aktuelle anbefalinger.

Opdateret 26. februar: Udendørs idræt må fra 1. marts finde sted med højst 25 deltagere, uanset alder. Al indendørs idræt i Danmark er fortsat lukket ned.

Med denne vejledning kommer Dansk Firmaidræts ForbundSkydebaneforeningen DanmarkDanmarks JægerforbundDansk Skytte Union og DGI Skydning med anbefalinger til, hvordan indendørs og udendørs skydeaktiviteter kan gennemføres sundhedsmæssigt forsvarligt. Du finder anbefalingerne her og i faktaboksen. 

Det er dog i sidste ende en individuel vurdering af lokale forhold, som den enkelte forening må gøre sig med udgangspunkt i et forsigtighedsprincip og sund fornuft.

Overholdelse af forsamlingsforbuddet

Forsamlingsforbuddet skal til enhver tid overholdes efter gældende regler. Der er dog særlige retningslinjer for konkurrencer, turneringer og stævner.

  • For udendørs idrætsaktiviteter er det fra 1. marts tilladt at samles højst 25 personer.
  • Forsamlingsforbuddet på 5 personer uanset alder gælder fortsat uden for foreningsregi.
  • Et skydehus/anlæg kan opdeles i flere skydeafsnit/zoner og benyttes samtidig af flere grupper. Anbefalingen er, at der er mindst 2 meter mellem hver skydeafsnit. Forsamlingstætheden må dog ikke komme under 4 kvm pr person.
  • En træner kan godt træne flere hold, bare ikke samtidigt, hvorfor det kræver tidsforskudt holdtræning.

Brug af mundbind

Mundbind/visir skal nu bæres på offentligt tilgængelige steder indendørs – det gælder også skydebaner og klubhuse:

  • Mundbind skal bæres ved ankomst og ophold i klubhus, samt til og fra skydebanen.
  • Der skal ikke  bæres mundbind under selve skydningen – det gælder både for udøvere, trænere og skydeledere (selvom mundbind ikke er et krav, så anbefaler DGI alligevel, at skydeledere og trænere bruger mundbind eller visir).
  • Lukket holdtræning fraviger ikke kravet om mundbind.
  • Kravet gælder for alle på 12 år og derover.

Der er dog undtagelser for kravet om mundbind i flere situationer, blandt andet:

  • Når personer sidder ned.
  • Under kortvarig indtagelse af mad og drikke, såfremt dette er tilladt i henhold til ordensregler for det pågældende sted (omfatter ikke serveringssteder).

Du kan læse mere om kravene for brugen af mundbind i idrætslivet her

NB! Vær opmærksom på, at der kan være lokale og kommunale forhold og anbefalinger, som har betydning for den enkelte skytteforening og skydeanlæg. Den enkelte forening er ansvarlig for aktiviteterne i deres forening. DGI Skydning opfordrer på det kraftigste til, at man følger anbefalingerne fra DIF og DGI.



Back to News